Mandag den 9. marts 2020 kl. 19.00

Dagsorden til Generalforsamlingen

Mandag den 9. marts 2020 kl. 19.00

  1. Valg af dirigent (Ole Kristensen). Valg af referent.

Ole modtog nomineringen og blev valgt til ordstyrer.

  • Beretning fra foreningens formand Yvonne Formandens beretning for 2019

2019 blev et rimeligt travlt år. I starten af året og sendte vi Malene, Ole og Bettina afsted på hvalpe motivations uddannelsen inden for DGI som tog 5 søndage i Hedensted.  Iflg. de tilbage meldinger jeg har fået igennem året kan jeg konstatere at det var et super værdifuldt kursus for klubben idet der er blevet udtrykt stor glæde og tilfredshed med træningen efterfølgende. Planen er at resten af trænerne skal afsted næste gang kurset rammer Jylland.

Vi har også forsøgt os med 2 trænere på nogle hold og kan se at det er en god holdopsætning og vil derfor arbejde videre med dette.

Stor tak til trænerne for deres engagement og indsats uden jer ingen klub.

Bestyrelsen valgte at igangsætte udbedring og igangsætning af nye og bedre toilet forhold og samtidig også prioriterede at bygge ekstra kursus lokale så flere hold kan være inde ad gangen ide vi havde opsparet 20.000 kr. som var øremærket der til og klubben har så lagt yderligere 20.000 i projektet. Så omkring 40.000 står tilbygningen i når den er færdig.

Klaus lavede en projekttegning og sammen med byggeudvalget som består af Bettina, Heine og Klaus flankeret af dygtige og effektive hjælpere som Morten, Ole maler, og Pia L. og Thomas medlem gik vi i gang med projektet, der viste sig mere omfattende end først antaget. Sådan er det jo når glade amatører går i gang. Det har taget lidt længere tid end beregnet men skal nok blive super godt når vi er færdige.

Stor tak til alle jer der har slidt og slæbt og givet jeres fritid til klubben og samtidig tak til Tulla og Bettina, der har forhindret at vi druknede i skidt og støv, ved at holde huset farbar undervejs.

Legat Udvalget forsøgte sig med og fik tilskud fra Elrofonden til 2 arrangementer til Elro dage lørdag den 25. maj og søndag den 26. maj. En klassisk klaverkoncert i Tårup enge hos Klaus og en guidet gåtur ved Uggelhuse, sammen med Karsten også kendt som sivskomanden. Dette indbragte omkring 10.000 til klubben.

Vi vik i foråret et forslag om deltagelse i et stævne for Golden retrievere hvor vi skulle stå for maden og hjælpe til ved arrangementet. Vi kastede os over dette med stor optimisme og aktivitet men da bundlinjen skulle gøres op viste det sig at indtjeningen desværre ikke stod mål med aktiviteten. Derfor tager vi dette med os som en erfaring og har lært at vi skal holde os til vores spidskompetencer som er hunde træning og ikke catering. Men lærerigt og en hyggelig dag blev det nu alligevel.

Som arrangementer havde vi den årlige dyrlæge aften hos dyrlægerne primært for de nye hvalpe og regner med at gentage arrangementet i år. Arbejdsdagen svømmede væk i regn. Sommer afslutning med grill og hygge er kommet for at blive på lige fod med juleafslutningshyggen.

Til slut er der hundeførerne og i er grunden til at vi eksisterer og alt vi gør er for at fastholde og tiltrække jer. Jeg synes at i er fantastiske til at stå her i regn og rusk stadig positive og håber at i både lærer noget samtidig med at i hygger jer. Håber også at i husker at i gerne må tage venner med i klubben uden for træningstiderne således at endnu flere kommer til at kende os og ønsker at benytte os og vores faciliteter.

Husk også at har i noget at klage over så kom til os eller mig for ved vi ikke at der er noget i vejen kan vi ikke ændre på det, men kom også gerne med ros, det bliver vi så glade af. Har i ting i undrer jer over eller noget i gerne vil have vi finder ud af eller noget vi skal udvikle på så sig endelig til.

Line vores skønne kasserer har desværre været på orlov og vi har konstateret at det ikke fungerer så godt med en kasserer uden for bestyrelsen og derfor har vi i samråd med Line valgt at forsøge at få en kasserer ind via bestyrelsen i år. Hermed skal derfor lyde en stor tak til Line for hendes fantastiske arbejde igennem årene. Vi lever dog stadig i håbet om at hun vil komme tilbage til os når hun engang kan finde tiden til det.

Tak for et godt år 2019 og velkommen til forhåbentlig et spændende og godt år 2020.

Formandens beretning blev godkendt uden kommentarer.

  • Regnskabs aflæggelse af foreningens kasserer Line

Regnskabet blev fremlagt gennemgået med lidt spørgsmål og godkendt af forsamlingen.

  • Fastsættelse af kontingent.

Se under indkomne forslag som der skal stemmes om vedr. kontingent. Nødvendige rettelser laves i vedtægterne hvis forslaget bliver godkendt.

Dette punkt blev behandlet sammen med indkomne forslag og generalforsamlingen har givet trænere og bestyrelse bemyndigelse til at fastsætte differentieret kontingent alt efter holdtype dog stadig med hensyn til normen i klubben.

  • Indkomne forslag.

Fra medlemmer: se under eventuelt.

Fra bestyrelsen: Ingen

Fra trænerne: Bestyrelsen skal have mulighed for at fastsætte differenceret kontingent ved mere tidskrævende/anderledes hold. Som eksempel: Hvalpehold vurderes nu til at have max 8 deltagere på ved 1 træner og max 12 deltagere ved 2 trænere. Dette nedsætter antal af medlemmer idet to trænere bindes på 1 hold, men samtidig er der også en del tilbagemeldinger fra de sidste 2 hvalpehold som havde 2 trænere, der siger at dette er hvad medlemmerne ønsker. Samt hvilke hold der vurderes behov og pris for oprettelse aftales af trænere og bestyrelsen. Dette kræver ændring af § 4 i vores vedtægter som lyder således:

Kontingentet for aktive og passive medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge. Medlemmer der ikke inden d. 15. i opstartsmåneden har betalt kontingent, kan slettes af foreningen. Ingen kan deltage i træningen eller konkurrencer, forinden skyldigt kontingent for det pågældende regnskabsår, er betalt. Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav på foreningen eller dens midler.

  1. Ved passive medlemmer forstås medlemmer med ret til at benytte hundeskolens arealer, samt med ret til at deltage i generalforsamlingen, men uden stemmeret.

Forslag til rettelse: Kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes hvert år af bestyrelse og trænere i samråd. Grøn tekst slettes.

Dette forslag blev godkendt og bestyrelsen retter vedtægterne til så de retter sig til det vedtagne.

  • Valg af bestyrelse.

Yvonne ikke på valg (grundet udskiftning af kasserer)

Yvonne kommer på valg næste år

Klaus modtager genvalg

Klaus blev genvalgt

Tulla ikke på valg

Heine ikke på valg

Bettina ikke på valg

Steen ønsker at udtræde af bestyrelsen

Generalforsamlingen imødekom Steens ønske.

Lasse som er suppleant nu, vil gerne indtræde i bestyrelsen

Lasse blev valgt som nyt medlem til bestyrelsen.

  • Valg af suppleanter til bestyrelsen

Bo modtager valg

Bo blev genvalgt.

Steen tilbyder at opstille som suppleant, har været menigt medlem

Steen blev valgt til suppleant.

Andre der ønsker at opstille?

Kris Rømer blev valgt til suppleant.

  • Valg af revisor

Ole modtager valg

Ole blev genvalgt

Gro modtager valg

Gro blev genvalgt

  • Valg af revisorsuppleant

Nogen der ønsker at opstille?

Pia Larsen blev valgt som revisor suppleant.

  1.  Eventuelt

Der er indkommet et forslag om at Hundeskolen opretter et førstehjælpskursus for hunde. Bestyrelsen vurderer at dette ikke hører ind under generalforsamlingens formål i flg. vedtægterne, men vi har vurderet at det er noget vi vil forsøge at arbejde videre med i henhold til vores tema træning.

Ordstyren konstaterede at debatten gik lystigt med 36 indlæg under dette punkt.

Der var snak om:

Førstehjælpskursus til hunde og mennesker (Lasse)

Gro foreslog at bestyrelsen lavede et spørgeskema der går på hvorfor folk fravælger at deltage i generalforsamlingen og hvad der evt. skal til for at få dem til at deltage. Forslagene dertil var mange bla. at holde generalforsamlingen i forbindelse med noget festligt eller noget kursus eller træning både før og efter.

Der blev stillet spørgsmål om vi i bestyrelsen og trænergruppen er for indspiste og ikke formår at inkludere medlemmerne godt nok? Det blev slået fast at folk er vigtige og at vi måske kan inkludere via relationer.

Det blev forslået at generalforsamlingen flyttes til om sommeren, dette kræver også at regnskabsåret bliver ændret og dermed en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen behandler dette emne på førstkommende ordinære bestyrelsesmøde.