Hoopers er en hurtigtvoksende hundesport, der fokuserer på distancehåndtering og præcision. Målet er, at føreren kan guide sin hund gennem en bane bestående af:
Hoops: Store buer, som hunden løber igennem.
Tunneller: For at variere udfordringerne.
Tønder: Til vendinger.
Hegn: Til at løbe forbi/uden om
Hoopers adskiller sig meget fra f.eks. agility ved, at der ikke er nogen spring eller klatreelementer. Dette betyder, at den er skånsom for hundens led og kan dyrkes af stort set alle hunde, uanset alder og fysisk bygning. For dig som fører er det en spændende udfordring i tydelig kommunikation.
Om holdet:
Hundene løber ca. 2-3 baner pr. træning. Det giver god tid til at kikke på de øvrige hunde, og få inspiration af de andre udøvere.
Forudsætninger:
Der kræves ingen forudgående kendskab til sporten, men hunden skal have en grundlæggende lydighed (f.eks. kunne komme, når man kalder).
